En byskattejagt bruger en rigtig bymidte som spilleplade: holdene går mellem torve, statuer, portaler og indskrifter og svarer på spørgsmål, der kun giver mening, når man står der. Det er udendørsversionen af et gådespil, og grunden til at det virker er simpel, folk taler lettere sammen, mens de går, end når de sidder over for hinanden.
Uanset om I skriver jeres egen eller bruger en færdig rute, er det de samme ting, der afgør, om det bliver en god eftermiddag eller en lang gåtur med brok.
At vælge område
Den største enkeltfejl er at sprede jagten for bredt. En rute på tværs af en hel by bliver et gå-kapløb, og det hurtigste hold vinder frem for det skarpeste.
En tæt historisk midte er ideel: et par hundrede meter mellem stoppene, masser af detaljer på husene, og caféer at smutte ind i. To til fire kilometer i alt er tilpas for voksne, mindre med børn.
Tjek også det praktiske. En markedsdag kan gøre et torv ubrugeligt. Et byggeri kan skjule præcis den facade, et spor hænger på. Og et område, der summer klokken tre om eftermiddagen, kan være tomt og utrygt klokken otte om aftenen.
At skrive spor, der virker udendørs
Forankr dem i varige ting. Årstal hugget i sten, antallet af søjler, dyret i et våbenskjold, et navn på en plade. Butiksskilte og plakater skifter; stenhuggerarbejde gør ikke.
Gør dem umulige at løse hjemmefra. Giver en søgemaskine svaret fra sofaen, gør sporet ikke sit arbejde. "Hvor mange trin fører op til døren?" er et godt spor. "Hvornår blev denne kirke bygget?" er et quizspørgsmål.
Variér sværhedsgraden. En række svære spor i træk er der, hvor grupper giver op. Skift: noget hurtigt, noget der tager ti minutters diskussion, noget hurtigt igen.
Giv hvert stop noget at kigge på. De bedste stop er dem, hvor nogen siger "jeg er gået forbi det her hundrede gange". Den reaktion er hele pointen.
Gå ruten til fods. Hvert spor, I skriver ud fra et kort, har halvtreds procents chance for at være forkert i virkeligheden. Det er det trin, folk springer over og fortryder.
Gruppestørrelse og hold
Fire til seks per hold. Større grupper deles i flere hold, der går den samme rute og mødes til sidst for at sammenligne. Tyve mennesker i én gruppe betyder, at femten af dem går bagefter.
Bland holdene bevidst. Vælger folk selv, vælger de dem, de i forvejen taler med, og så har I ikke opnået noget.
Praktisk planlægning
Tid. To timer for voksne, to en halv med børn. Tidlig eftermiddag er nemmest; tjek hvornår det bliver mørkt, hvis I spiller om vinteren.
Mødested. Vælg slutstedet, og book et bord der. Femten mennesker, der leder efter siddeplads klokken seks en lørdag, finder ingen.
Telefoner. Én per hold, opladt. Det er den mest almindelige praktiske fejl.
Vejr. Let regn går fint. Ved kraftig regn er det bedre at rykke starten en time end at aflyse, hvis formatet tillader det.
Tilgængelighed. Tjek, om nogen ville have svært ved et par kilometer, og om ruten indeholder trapper eller brosten.
Ting man skal lade være med
Opgaver, der kræver at gå ind på privat grund, tage noget, eller henvende sig til fremmede, der ikke har sagt ja til at være med i jeres spil. Udfordringer bygget op om alkohol, som udelukker dem, der ikke drikker. Og alt, der udstiller én person, det holder op med at være sjovt for vedkommende længe før, det holder op med at være sjovt for alle andre.
Skrive sin egen eller bruge en færdig rute
At skrive en god byjagt tager en hel dags gåen og testen, og ét ødelagt spor sætter hele spillet i stå. Det er det værd, hvis jagten er personlig, et bryllup, en rund fødselsdag, en rute forbi steder, der betyder noget for gruppen.
Til alt andet er en færdig rute det fornuftige valg: sporene er allerede testet mod det, der faktisk sidder på bygningerne, holdene kører sig selv fra telefonen, og flere hold kan spille samtidig.
I kan se, hvilke byer der har ruter, og vælge en i nærheden eller der, hvor I skal rejse hen. Siden om hvordan spillet fungerer forklarer formatet på et par minutter.
Til firmaudflugter og større grupper findes der et set-up til virksomheder og grupper.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager en byskattejagt?
Omkring to timer for voksne, to en halv med børn eller en gruppe på over ti. Afstandene er som regel to til fire kilometer.
Hvor mange kan være med?
Et vilkårligt antal, i hold på fire til seks. Flere hold på den samme rute samtidig fungerer bedre end én stor gruppe.
Skal man booke et tidspunkt?
Selvguidede ruter har ingen tidspunkter, så I starter, når gruppen er klar. Jagter med vært kræver som regel booking.
Hvilken alder passer det til?
Fra omkring otte år spiller børn selvstændigt, og fra fem med en voksen, der læser sporene.
Hvordan undgår man, at det bliver et løb?
Hold området lille, og giv point for rigtige svar frem for sluttid. Hastighed bør aldrig være det afgørende.
Hvad hvis et spor viser sig at være forkert?
Hav et reservesvar eller et hint klar. I en selvskrevet jagt kan ét uløseligt spor stoppe hvert eneste hold ved det samme stop.
Kort sagt
Hold området tæt, forankr sporene i noget hugget i sten, bland holdene, og gå ruten til fods, før nogen spiller den. For det bredere billede af formaterne har vi skrevet om skattejagter generelt.
Planlægger I en til en bestemt by eller gruppe? Spørg os via kontaktsiden, før I binder jer.
Secrets of …
Opdag historierne bag facaderne. For alle. Se spillene ›
