De 5 bedste haver i Paris, og hvordan pariserne bruger dem

Luxembourg er den, pariserne nævner først. Den tilhører Senatet, som holder til i paladset i den nordlige ende, og den er anlagt omkring et centralt bassin, hvor børn skubber træsejlbåde med pinde, bådene er blevet lejet fra den samme lille kiosk i generationer.

De grønne metalstole er gratis og kan flyttes, og at flytte en derhen hvor solen er, tæller som en national sport. Find Medici-fontænen i det skyggefulde østlige hjørne, som er havens bedste og mindst befærdede sted. De fleste græsplæner er lukket for siddende; nogle få er skiltet som åbne, og de bliver fyldt først på en varm dag.

Mellem Louvre og Place de la Concorde blev Tuilerierne omlagt af André Le Nôtre i 1600-tallet og er den model, enhver formel fransk have kopierede bagefter: lige linjer, grus, klippede træer, statuer i krydsene.

Det er ikke en have til at ligge på græsset i. Det er en have til at gå langsomt igennem, sidde ved en af de runde damme og kigge ned ad aksen, der løber fra Louvre gennem obelisken til Triumfbuen. Om sommeren stiller et tivoli op langs rue de Rivoli-siden, hvilket er enten charmerende eller irriterende alt efter humør.

I 19. arrondissement ligger den mindst Paris-agtige park i Paris: stejl, skovklædt, med en sø, en klippe og et lille klassisk tempel oven på en klippeknold, man når via en hængebro. Den blev bygget i 1860'erne på stedet for et gipsbrud og en losseplads, og det dramatiske terræn er fuldstændig kunstigt.

Afgørende: her må man være på græsset. Det er her, pariserne rent faktisk holder picnic, og en søndag eftermiddag er skråningerne fulde af folk med ost og en flaske af et eller andet.

Grundlagt i 1626 som en kongelig have for lægeplanter er dette Paris' botaniske have og hjemsted for naturhistorisk museum. Der er en formel allé af bede, en alpin have, drivhuse og et lille menageri fra 1794, en af verdens ældste zoologiske haver.

Selve haven er gratis; drivhusene, gallerierne og menageriet kræver billet. Grande Galerie de l'Évolution i den fjerne ende, med sin procession af dyr gennem hallen, er entréen værd i sig selv og er et af Paris' bedste museer for børn.

Et rektangel af lindetræer og arkader gemt bag Comédie-Française, og et af de mest stille steder i det centrale Paris, selvom der kun er minutter til Louvre. Arkaderne rummer gammeldags butikker med medaljer, piber og tinsoldater.

I forgården har Daniel Burens sort-hvidstribede søjler i forskellig højde delt vandene siden 1986. Børn klatrer på dem. Fotografer står i kø til dem. Ingen er neutral.

Coulée verte René-Dumont løber flere kilometer langs en nedlagt jernbaneviadukt fra Bastillen mod øst, en lineær have over gaden, som inspirerede New Yorks High Line, og stadig meget roligere. Og Parc de Belleville på en skråning i 20. arrondissement har en af byens bedste gratis udsigter med næsten intet af mylderet ved Montmartre.

Haverne lukker ved skumringstid, og tiderne følger årstiden, en vagt går rundt og fløjter. Græsplæner er ofte fredede, med skilte der viser, hvilke man må sidde på. De gratis stole i Luxembourg og Tuilerierne er for alle, og det forventes, at man tager en. Alkohol til en picnic tolereres bredt i de uformelle parker og ikke i de formelle.

Haver er bedst at binde sammen med en gåtur, og et byspil giver den gåtur et formål. I udforsker i små hold med telefonen, løser gåder knyttet til virkelige gader og monumenter og ender i kroge af Paris, I ikke selv havde valgt. Ingen guide og ingen fast starttid, så I kan holde en time i græsset, når I har lyst.

Det fungerer for venner, familier og firmature og større grupper. Siden sådan virker det forklarer formatet trin for trin.

En eftermiddag i en parisisk have er ikke spildt tid; det er hele pointen med byen. Se alle de byer, hvor vi kører spil, læs mere om hovedstaden i Quests i Paris, eller kontakt os, hvis du planlægger noget for en gruppe.