Traditionelle balinesiske ritualer, og hvordan du opfører dig

De små flettede palmebladsbakker med blomster, ris og en røgelsespind dukker op på altre, butikstrapper, fortove, motorcykler og strande, flere gange om dagen. Hver enkelt lægges med en bøn og lidt vand, og selve det at lave og lægge den betyder mere end genstanden.

Træd ikke på dem. Ligger en på fortovet, så gå udenom. Ingen råber ad dig, og alle lægger mærke til det.

Det balinesiske Saka-nytår i marts markeres med fireogtyve timers fuldstændig stilhed. Ingen trafik, intet arbejde, ingen lys om natten, ingen der forlader sit opholdssted. Selv Balis internationale lufthavn lukker den dag, hvilket gør den til verdens eneste lufthavn, der rutinemæssigt lukker for en religiøs højtid.

Aftenen før bærer landsbyerne ogoh-ogoh — enorme dæmonfigurer bygget over uger af bambus og papmaché — gennem gaderne, før de brændes eller skilles ad, for at drive de onde ånder ud. Det er larmende, kaotisk og noget af det bedste, man kan opleve i Sydøstasien.

Er du på øen under Nyepi, bliver du på hotellet. Personalet giver dig stadig mad; du går ikke ud, og du bør ikke bruge lys, der kan ses udefra. Det er ikke en regel rettet mod turister — alle overholder den.

Galungan markerer dharmas sejr over adharma og den tid, hvor forfædrenes ånder vender tilbage på besøg. Den følger den balinesiske pawukon-kalender på 210 dage, så den falder to gange i de fleste vestlige år, og datoerne flytter sig.

Du genkender den på penjor: høje, buede bambusstænger behængt med flettet palme, ris og frugt, sat op foran hvert hus langs hver vej. Kuningan, ti dage senere, markerer åndernes tilbagevenden, og offergaverne bringes om morgenen, fordi ånderne siges at tage af sted ved middagstid.

I dagene før Nyepi bærer landsbyerne tempelklenodier til havet i lange processioner klædt i hvidt for at rense dem i vandet. Møder du en på en vej, så hold ind til siden og vent. Overhal aldrig en procession.

Et renselsesritual, der udføres ved hellige kilder, mest berømt ved Tirta Empul nær Tampaksiring, hvor folk står i kø langs en række stentude og bader under hver af dem efter tur. Besøgende må gerne deltage, men det er en religiøs handling og ikke en badetur: bær den sarong, du får udleveret, følg rækkefølgen, og spring de tude over, der er reserveret til begravelsesritualer — templet markerer dem.

Balinesisk kremering løsner sjælen fra kroppen, og den er en fest snarere end en højtidelig sorg: gamelan, folkemængder og et udsmykket tårn, der bærer liget og bevidst drejes rundt i vejkryds for at forvirre ånden om vejen hjem. Fordi det er dyrt, venter familier ofte i årevis og holder en fælles ceremoni.

Besøgende bydes nogle gange velkommen til at se på. Spørg først, klæd dig ordentligt, stå bagerst, og fotografér ikke familien tæt på.

Den berømte syngende cirkel, du kan se ved Uluwatu i solnedgangen, er ikke et ældgammelt tempelritual. Kecak blev udviklet i 1930'erne ud fra transeritualet sanghyang og formet til publikum med den tyske kunstner Walter Spies involveret. Det gør den ikke uægte — den er ægte balinesisk og har årtier på bagen — men det er en forestilling, ikke en ceremoni, du trænger dig ind på.

Bær sarong og bælte ved templer; de kan som regel lånes ved indgangen. Dæk skuldrene. Stå ikke højere end en præst eller foran folk, der beder, hvilket udelukker de fleste af de billeder, besøgende gerne vil tage. Rør ikke ved nogens hoved, og vend ikke fødderne mod et alter eller en person.

Templerne slår en regel op, der beder menstruerende kvinder om ikke at gå ind; den tages alvorligt og gælder alle. Klatr ikke op på altre, hellige træer eller tempelporte for at tage billeder — folk er blevet udvist for det.

Bali opkræver også en turistafgift af udenlandske besøgende, indført i de senere år; tjek det aktuelle beløb, og hvordan du betaler, inden du flyver.

Den bedste måde at forstå noget af det her er til fods, langsomt, på steder hvor du kan se hverdagslivet frem for et show med klokkeslæt. Et byspil virker på samme måde: små hold, en mobil, gåder knyttet til rigtige gader og bygninger, ingen guide og intet fast starttidspunkt — du sætter tempoet og stopper, når der sker noget.

Det virker for venner, familier og firmaudflugter og større grupper. Siden sådan gør du forklarer formatet trin for trin.

I marts, på en dato fastsat af den balinesiske Saka-kalender, så den flytter sig hvert år. Tjek før du booker fly, for lufthavnen lukker.

Ofte ja, hvis du er inviteret, eller templet er åbent, og hvis du klæder dig og opfører dig ordentligt. Spørg frem for at gå ud fra det.

Sarong og bælte, med dækkede skuldre. De fleste templer låner eller udlejer dem ved porten.

Canang sari, små daglige gaver af blomster og ris. Gå udenom dem frem for over eller på dem.

Nej. Det er en forestilling fra 1900-tallet, udviklet af et transeritual og opført for publikum. Den er værd at se på de præmisser.

De følger en cyklus på 210 dage, så de falder som regel to gange i et vestligt kalenderår, og datoerne skifter. Kig efter penjor-stængerne.

Bali er bedst, når du er en gæst, der har lagt mærke til reglerne. Se alle de byer, hvor vi kører spil, læs om regionen i fire fantastiske templer i Bangkok, eller skriv til os, hvis du planlægger noget for en gruppe.